FORHOLDET MELLEM LEDIGHED OG SELVLEDELSE

Selvledelse er et stort emne, men jeg vil alligevel forsøge at komme med et forsigtigt bud på, hvordan jeg ser nogle sammenstillinger, i forholdet mellem ledighed og selvlededelse.

På den ene side skal den ledige i dag opfylde regler og retningslinjer overfor jobcenteret og a-kassen og på den anden side skal den ledige tænke innovativt, nytænkende og ud af boxen, for at gøre sig mest attraktiv på jobmarkedet, i kampen om de få job – disse, for nogen, modsatrettede forhold sætter store krav til den ledige om, at kunne være selvledende og min erfaring er, at dette blandt andet udfordre den ledige psykisk og hans/hendes stressniveau i særlig grad.

Hvad er selvledelse for en størrelse?

Selvledelse er individets evne og vilje til at tage ansvar for planlægningen og gennemførelsen af eget arbejde inden for accepterede rammer mellem individ og virksomhed/omverden/myndighed.
Begrebet selvledelse kommer fra management-verden og har de seneste år vundet mere og mere indpas, indenfor vidensmedarbejdere som eksempelvis akademiker, professorer, specialiser og nogle typer af konsulenter.

Som Erhvervspsykologisk Konsulent forstår jeg selvledende virksomheder, der driver selvledende medarbejdere som en disciplin, der bliver implementeret over tid. I en selvledende virksomhedskultur, bliver der sat mål i fællesskab og den enkelte har her mulighed for sparring i en ofte flad struktureret organisation på daglig basis. Ligeledes har de muligheden for, at spejle sig i sine kollegaer – også her er det min erfaring at mange bliver udfordret i forbindelse med forholdet mellem arbejds- og privatliv, som for nogen opleves som, det grænseløse arbejdsliv. At lede sig selv kræver nogle helt særlige kompetencer og på mange måder kræver, en helt særlig personlighedsstruktur og psyke, men kan opøves og læres over tid – derfor har mange selvledende personer også en Erhvervspsykologisk Konsulent eller Business-coach med på sidelinjen.

Som ledig bliver man på mange måde kastet ud fra 5 meter vippen i disciplinen selvledelse. Udfordringen i det ledelsessystem vi ser i dag bygger på mange måder på manglende tillid til den enkelte ledige, indflydelse på eget ledighedsforløb opleves som minimalt for den enkelte ledige, og oplevelsen af kontrol og mistillid er ofte det jeg høre, i mine samtaler med ledige, rammer dem hårdest.

Ledighed kan sidestilles med et lille traume

Ud fra en erhvervspsykologisk optik er der i ledighedssystemet i dag ikke taget højde for hverken evne og vilje til selvledelse, ej heller har de ledige været med til at definere rammerne herfor og accepteret disse, som SKAL være nogle af de parameter der skal være til stede, når selvledelse skal lykkes, optimalt set.

For at kunne navigere i det ledighedsunivers vi ser i dag, kræver det nogle særlige kompetencer – heriblandt, styrke, vedholdenhed, robusthed samt evnen til, at tænke positivt og se muligheder og ikke mindst selvtillid og gåpåmod, ud over det sædvanlige. Når vi af den ene eller anden årsag bliver fritstillede eller bliver sagt op fra en stilling, opleves det oftest som en afvisning og en ekskludering – også som jeg var inde på i mit sidste blokindlæg i nov., ‘Se muligheder i dine identiteter‘, at selvtillid i vores kultur, i høj grad er linket til vores jobidentitet gør, at oplevelsen af udstødning som særlig svært. Endvidere mister vi ofte også det netværk vi har haft gemmen mange år kvag vores arbejdsforhold. Set ud fra et krisepsykologisk standpunkt bliver vi på sin vis rystet på lige fod, som hvis vi bliv udsat for en krise, et tab eller et traume og symptomerne herpå, er påfaldende sammenlignelige.

Derfor kræver det også at vi som samfund og myndighedsinstans sætter andre ressourcer til rådighed for de ledige, end det vi se i dag. Et vigtigt fokus må være at se individet som unikt i sig selv, lytte og skabe rum for de ofte modsatrettede følelser der er forbundet med at blive ledig. Samtidig må det være væsentligt at have tillid til den ledige, i forhold til de ønsker og behov den enkelt selv ser som vigtig, på vej hen mod det nye job. Dette sætter krav til at jobcentrene om, at omorganisere sig og inkludere andre ressourcer end det vi ser i dag. Der skal tænkes i det hele menneske og være kompetencer til rådighed der kan rumme det, der minder om en mindre krise/traume, i forbindelse med mennesker med langvarig ledighed bag sig.

Det er svært lige at komme med nogen kvik-fix-løsninger, men jeg vil gerne komme med tre små indspark til selvledelse, set i en ledighedssammenhæng:

✗ Gør dit bedste til at finde meningen i det du gør/skal som ledig
✗ Vær vedholden og tænk positivt
✗ Accepter ting du ikke kan ændre på

Jeg håber med min tekst her, at skabe en større forståelse overfor det at være ledig og åbne op for refleksioner, særligt omhandlende hvilke tiltag der kan iværksættes fremadrettet og at vi som medmennesker også er mere rummelige.

Se den originale udgave her

Tilbage til: “Stress og Depression”