Søndags Avisen, August 2015, Lene Sheila Gjørup

Sociale medier skader dit barn

Flere børn og unge lider af dårligt selvværd, fordi de skal være online døgnet rundt, advarer psykolog

social-medier

Flere og flere unge opsøger mig i disse år. De er usikre, ensomme og føler sig ikke gode nok. Godt nok har de sociale medier gjort det let for unge at komme i forbindelse med hinanden, men omvendt har det også gjort dem mere sårbare, fordi deres popularitet bliver meget synlig. Det sker eksempelvis, når de sammenligner antallet af facebook-venner eller antallet af likes på deres opdateringer.

Det, der foregår på de sociale medier er for mange blevet en benhård positioneringskamp, hvor de ikke føler, at de har råd til at være fraværende bare et øjeblik…og det gør faktisk de unge ensomme og stressede. De er online døgnet rundt i kampen for at bevare deres plads i det sociale fællesskab, men for mange betyder ihærdigheden ofte mere isolation og ensomhed.

Mange unge – og for den sags skyld også voksne – er derfor kommet til at lide af det fænomen, der populært kaldes FOMO (Fear Of Missing Out), der oversat altså handler om, at være bange for at gå glip af noget. De unge er derfor mere eller mindre online på de sociale medier døgnet rundt, hvilket for en del unge medfører, at de gradvist mister evnen til at være nærværende og holde fokus, på en ting ad gangen. Deres hjerne er så at sige på overarbejde hele tiden.

Det er stærkt bekymrende at flere og flere unge henvender sig til mig, med selvværds- og selvtillidsproblemer. Unge er i en form for identitetskrise i den alder og er ved at skabe deres identitet og skal finde ud af hvem de er og hvor de hører til, hvilket er svært nok i sig selv. Det der tynger dem er meget hvad andre tænker og tror om dem og at de oplever sig ekskluderet fra fællesskaber. Det er både teenagere jeg arbejder med, men også rigtig mange universitetsstuderende hvor samme billede desværre tegner sig. Fremdrift-reformen har ej gjort det bedre og betyder, at folketinget har fastsat strammere krav til studerende og universiteterne om hurtigere gennemførelse af studiet, hvilket presser de unge yderligere.

I gamle dage havde børn mulighed for at være alene og lukke ned, når skolen var slut. I dag kan man blive ekskluderet og måske ligefrem udsat for mobning og chikane døgnet rundt. Det har store konsekvenser. De bliver stressede, har svært ved at koncentrere sig om det væsentlige og troen på dem selv blegner. Desuden viser undersøgelser at det blå lys fra vores elektroniske skærme forstyrrer både vores nattesøvn, hukommelses- og koncentrationsevne[1].

Endvidere har Forskere fra Stanford University, fundet ud af, at Flex-tasking er mindre produktivt end at gøre en enkelt ting ad gangen. Forskerne fandt frem til, at folk der jævnligt bliver forstyrret med elektronisk information, ikke kan holde opmærksomheden ret længe ad gangen. Forskerne er endda kommet frem til, at Flex-tasking muligvis skader dele af vores hjerne. 

Hvad kan familien gøre?

Familien skal i højere grad være opmærksom på at arbejde med nærværet, i hjemmet. Forældrene skal på en kærlig måde opfordre til aktiviteter, som ikke inkluderer computeren, tablet’en, telefonen, eller andre elektroniske apparater. De skal udvise tillid, men samtidig også præge dem på en måde, så de får et fornuftigt forhold til de elektroniske sociale medier.

Her er det vigtigt, at forældrene er rollemodeller.  Derfor nytter det ikke noget, at forældrene hele tiden selv tjekker mails, er på Facebook, Instagram, Twitter og lignende.

Man kan fx aftale bestemte tidspunkter, hvor de elektroniske apparater er slukket. Det kan fx være, når alle er kommet hjem fra arbejde og skole, eller under aftensmaden, hvor familien skal være samlet omkring spisebordet, for at tale om dagens begivenheder. Ja, det lyder banalt, men jeg oplever altså flere og flere familier, som spiser aftensmad foran fjernsynet frem for at tale sammen og det er ganske enkelt usundt for vores trivsel som familie. En anden idé kunne være at planlægge en aften om ugen som afsættes til at være sammen omkring en fællesaktivitet, og aftale at man er totalt offline. Man kunne fx spille kort, brætspil, læse højt for hinanden, dyrke sport eller noget helt tredje. Det handler om at være sammen, og om at lære de unge, at det faktisk ikke gør noget, at de ikke er online altid.

Det var en lille velment opfordring fra en terapeut, der føler trang til at råbe vagt i gevær, fordi hun oprigtigt bekymrer sig for de unges velbefindende. Det er trods alt dem, der skal tegne fremtidens samfund.

[1] TV 2 (de uoplagte danskere)

 

Se den originale udgave her

Tilbage til: “Stress og Depression”