Gruppesupervision
Sådan får I et effektfuldt kompetenceløft for jeres medarbejdere
Gruppesupervision skaber rammen for et konstruktivt udviklingsrum og tager udgangspunkt i fagligt udfordrende episoder fra jeres arbejdsliv. Det kan altså udvikle jer fagligt, når I sparrer om fælles problemstillinger og udveksler erfaringer. Derved højner I den faglige refleksion og skaber sund trivsel i jeres personalegruppe.
Hvem er gruppesupervision for?
Gruppesupervision er relevant for alle typer af institutioner og organisationer, hvor I ønsker at anvende jeres faglige ressourcer optimalt og sikre trivsel. Det vigtigste er, at I ønsker sparring og vidensdeling, og at I ser læring i grupper som et stort plus. Det kan være, at I:
- er en tværfaglig personalegruppe
- arbejder inden for konkrete fagområder, såsom ældre-, socialrådgiver- eller pædagogområdet og det psykologfaglige område
- arbejder på et bosted for handikappede eller psykisk sårbare
- arbejder på et hospice
- arbejder med indsatte eller på en lukket institution
Det får I ud af gruppesupervision
Gennem gruppesupervision bliver I skarpere på jeres faglige og personlige kompetencer. Vi sætter fokus på de svære udfordringer og åbner op for, hvordan I enkeltvis håndterer disse situationer. Således sker der en vidensdeling på tværs, og I bliver mere bevidste om, hvordan jeres tankemønstre og handlinger har betydning for jeres arbejde. Det skaber både sammenhold og tryghed for jer, da I ved, at I regelmæssigt har et sted, hvor I kan tale uforstyrret og få luft for jeres problemer.
Hvordan foregår gruppesupervision?
En gruppesupervision er på maks. 6-8 personer og har en varighed på 2,5 timer pr. gang. Jeg anbefaler gruppesupervision 1-2 gange om måneden og tilrettelægger den efter jeres ønsker og behov. Fokus er på sparring, praksisøvelser, cases og aktuelle udfordringer for jeres personalegruppe. Her får I mulighed for at lufte jeres frustrationer og sætte ord på svære dilemmaer i jeres daglige arbejde med borgere eller klienter.
Alternativt tilbyder jeg også gruppesupervision som en temadag med udgangspunkt i et konkret emne eller tema, som I har behov for at sætte særlig fokus på.
Hvorfor vælge CopenPsyk til gruppesupervision?
Gennem mere end 10 år har jeg arbejdet med gruppesupervision i både den private og den offentlige sektor. Jeg har en efteruddannelse i supervision og har således stor teoretisk viden om og praktisk erfaring med supervisionsfaget. I får derfor en dygtig supervisor, som sikrer jer et godt udviklingsforløb gennem gruppesupervision.
Vil I vide mere?
Er I blevet inspireret til, hvordan I kan drage nytte af gruppesupervision i netop jeres organisation eller institution så ring til mig nu på 60 71 02 75 eller send mig en mail på info@copenpsyk.dk