Magasinet Naturli, januar 2015, Af Malene Tonnung

MENTAL WELLNESS – Ved du, om du trives?

Ved du egentlig, hvad du vil, og hvordan du vil opnå det? Når det gælder både familie, job, udvikling og sundhed? Eller er lykken et lille glimt, der viser sig helt tilfældigt midt i en travl og stresset hamsterhjuls-hverdag? Så er mental wellness måske et koncept for dig.

Præstation, præstation, præstation – vi skal lave noget for at være noget!

Eller sådan har mange af os i hvert fald levet vores liv i perioder. Maratonløb, karriere, selvrealisering er ord, vi frejdigt tager i vores mund og dedikerer en masse tid til. Men hvad så, når det ikke lykkes? Eller når ægtefælle og børn ikke ville vente på sidelinjen imens? Eller hvis fyringen hiver tæppet væk under dig?

De fleste venter med at tage spekulationerne, til korthuset er væltet. Når der er krise, og vi rigtig har behov for hjælp til at komme videre. Men Lene Sheila Gjørup, der er Erhvervspsykologisk Konsulent og Terapeut, ville sådan ønske, at vi forebyggede i stedet for. Derfor har hun skabt et nyt tilbud i samarbejde med KURBADET by ILSE JACOBSEN i Hornbæk, hvor gæster – udover de sædvanlige kur- og spatilbud, kan få Mental Wellness.

– Vi skal være smukke, være business-kvinder, have konstant overskud og vi skal pleje vores ydre. Jeg synes, vi har glemt de indre værdier lidt. Og så vil jeg rigtig gerne bryde nogle fordomme eller tabuer om, hvad det betyder at gå til Terapeut, siger Lene Gjørup, der er uddannet cand. pæd. pæd. psyk. og er merkonom i HR og ledelse. Baggrunden bruger hun både til at have folk i individuel terapi og til at arbejde som konsulent for virksomheder.

Dyrt at vente

Mental Wellness -konceptet ligger fint i tråd med Lenes lyst til at arbejde forebyggende med det psykiske velvære. For der er generelt langt i mellem, at virksomheder eller medarbejderne tager fat i den del, inden sygemeldingen truer.

– Det er en sjældenhed at arbejde forebyggende i mit erhverv. Jeg bliver som regel først tilkaldt, når der ER problemer. Men jeg ville ønske, at folk tog deres mentale helbred mere seriøst, inden de går ned med stress eller får en depression eller andre livskriser.

Psykiske udfordringer vejer allerede tungt i årsagerne til førtidspension, hvor depression klart står for flest sygemeldinger. Verdenssundhedsorganisationen WHO forudsiger, at vores mentale helbred vil komme til at fylde endnu mere i de kedelige statistikker over folk, der må trække sig fra arbejdsmarkedet. Så selv når vi snakker ren kapitalisme, kan det betale sig at gøre mere for vores mentale helbred og sundhed.

– Et bedre psykisk arbejdsmiljø giver bedre medarbejdere. Og en hyring eller fyring koster let en halv million kroner i udgifter, så det kan godt betale sig at passe på sine medarbejdere.

Det hele hænger sammen

Lene Gjørup har selv arbejdet en del med virksomheder og psykisk arbejdsmiljø, men desværre oplever hun, at det halter en del derude med at få det psykiske arbejdsmiljø til at gennemsyre hele organisationen.

– Det skal komme fra toppen og sive ned. Vores work/life-balance er vigtigere end nogensinde, for selvfølgelig betyder det også noget for vores indsats, at vi trives derhjemme og omvendt. Hvis det går dårligt det ene sted, kan det også mærkes det andet sted. Et dårligt parforhold og mistrivsel på hjemmefronten, kan også skabe stress på jobbet og dermed gå ud over vores arbejdsindsats. Oplevelsen af mobning kan både skyldes dårlig ledelse, mangel på sund kommunikation eller en virksomhedskultur hvor relation og fælleskab er mangelfundt. Dette går i høj grad ud over arbejdsindsatsen og motivationen og kan aflæses direkte på bundlinjen , siger Lene Gjørup.

Det er altså ikke let at placere skyld og skam for en sygemelding, men det er heller ikke meningen. Kun at få taget tingene i opløbet og det er man på nogen måde også selv lidt ansvarlig for.

Smag på ordet trivsel

De forskellige scenarier – stress, mobning, dårlig ledelse – kan hurtigt føre til nedslidning, og Lene Gjørup vil gerne ind og tage fat, før vi overhovedet oplever, at der truer en sygemelding.

– Det ligger i ordet wellness, at vi tager fat i problemerne, før det gør rigtig ondt. Og så passer det rigtig godt til et sted som KURBADET , fordi det giver mulighed for, at folk oplever, at krop og psyke hænger sammen. Vi får mange fysiske symptomer på stress – vores psyke præger vores fysik, og omvendt gør vores fysik noget ved vores indre.

Ved siden af Lenes kontor med den fredfyldte udsigt til vandet ved Hornbæk er massøren i gang, og gæsterne kan booke tider til både spa, skønhedsbehandlinger, fysioterapi eller motion. Eller nyde en middag i restauranten.

– Trivsel er et dejligt ord! Og vi skal spørge os selv: Hvad skal der til, for at jeg får det bedre, for at jeg trives?

Så har du spurgt dig selv i dag?

kurbad-1 kurbad-2

 

 

 

 

 

KURBADET by ILSE JACOBSEN
Spa-stedet ligger i det idylliske Hornbæk i Nordsjælland tæt ved strand og mellem sommerhuse. På stedet kan du forkæle dig selv med diverse velvære- og sundhedsbehandlinger af et professionelt behandlerteam, gå i spa og sauna, samt spise god mad og købe spa- og skønhedsserien ILSE by ILSE JACOBSEN.

Originale udgave kan ses her

Læs mere om mental wellness i privat– og erhvervs øjemed.

Mental Wellness — Få ro og balance i både dit privat- og arbejdsliv

Stresscoaching, work-life-balance og mindfulness | CopenPsyk


Få mentaltræning på tre niveauer

Som psykoterapeut og erhvervspsykologisk konsulent arbejder jeg med at skrue op for din selvtillid og livsglæde. Det er min erfaring, at folk der er i et Mental Wellness forløb også får bedre livskvalitet og overskud. At vi har en god work-life balance eller studieliv er ligeledes vigtigere end nogensinde før. Det påvirker nemlig også vores familie. Derfor sætter Mental Wellness fokus på flere niveauer i dit liv, således at du kan komme til at trives maksimalt i alle aspekter af dit/jeres liv.

Form

Jeg har udviklet 3 kategorier, hvor du/I selv kan vælge, hvad der passer bedst til dig/jer:

Individuel & Personlig Udvikling

  • Coaching – Find din passion, energi og livsgnist
  • Individuel psykoterapi – Personlig udvikling der rykker
  • Mindfulness session

Stress & Arbejdsliv

  • Stress-less rådgivning – Få en akut værktøjskasse og bedre trivsel
  • Work-Life Balance – Find indre ro og balance
  • Business og karriere coaching

Familie & Parforhold

  • Parterapi – Sæt fokus på dit parforhold
  • Teenage og børne coaching – Styrk dit selvværd eller bryd dårlige vaner
  • Familieterapi – Find tilbage på sporet som familie

Formål

Mental Wellness er for vores mentale velvære og er baseret på en kognitiv tilgang. Ligesom vi plejer vores krop med massage, skal vi også tage vare på vores psykiske velbefindende. Mental Wellness er en ventil for bedre energi i dit liv. Det er en måde, du kan opnå mentalt overskud på. Ligesom det vil give dig eksempelvis mindre stress og frustrationer i hverdagen. Mental Wellness er en måde, du kan arbejde med dig selv på og finde bedre ro og balance i både dit privat- og arbejdsliv.

Mental Wellness er en form for meditation for sjælen. Ligesom vi går til tandlægen og får tjekket vores tænder, for at forebygge huller i tænderne eller en knækket tand, så skal vi også pleje vores indre velvære. På den måde kan vi forebygge stress, depression, angst eller andre livskriser.

Målgruppe for Mental Wellness

I et forløb kan der arbejdes med både enkeltpersoner og grupper. Den kognitive metode kan bruges til at hjælpe alle uanset evner, race og køn.

Teori

Jeg arbejder ligesom en håndværker. Jeg har forskellige værktøjer og redskaber samt metoder jeg trækker på, men som udgangspunkt arbejder jeg med afsæt i den kognitive teori. Kognitiv tilgang er effektiv hjælp til selvhjælp. Et kognitivt samtaleforløb kan omhandle psykiske problemer og forskellige livskriser, som for eksempel stress, angst, depression, krise, sorg eller tab.

Et forløb er baseret på videnskaben om psykologiske processer, og forskning viser, at netop den kognitive metode er særlig virksom i forhold til forskellige typer af psykiske problemstillinger og livsudfordringer.

Forløb

Vi arbejder sammen med at identificere og forstå problemerne med fokus på forbindelsen mellem tanker, følelser og adfærd.

Der fokuseres som regel på vanskeligheder, der er til stede her og nu. Vi finder et fælles udgangspunkt og opfattelse af dine problemer. Dette leder efterfølgende til identificeringen af personlige strategier og tidsafgrænsede mål for sådan et forløb.




Unik gave

Mental Wellness er også perfekt som en unik og personlig gave.

Ring eller skriv for at bestille en konsultation eller et flot gavekort:

Telefon 60 71 02 75 eller e-mail info@copenpsyk.dk

Udbytte ved Mental Wellness

  • Mere energi og overskud i din hverdag
  • Værktøjer og redskaber til at takle stress, depression eller angst
  • Bedre work-life balance eller studieliv
  • Skaber bedre rutiner og vaner i dit liv
  • Oplevelse af mere ro og livskvalitet

Ring eller skriv gerne til mig nu for at få uddybet hvordan jeg helt nøjagtigt kan hjælpe dig:

Tel: 60 71 02 75 eller e-mail: info@copenpsyk.dk




Hvad siger de personer, der har brugt CopenPsyk til Mental Wellness?


“Jeg er et sted nu, hvor jeg føler, at jeg har mere styr på mig selv. Jeg har fået nogle værktøjer, som jeg bruger både bevidst og ubevidst. Jeg er mere ærlig omkring hvad og hvordan jeg siger ting, som jeg førhen ville have holdt for mig selv.

Jeg er nået et punkt, hvor jeg er stolt over, hvad jeg har opnået – om det så er færdiggørelsen af projekter, job eller samvær med folk, så gør det mig stolt, og kigge tilbage på den udvikling, jeg har været igennem hos Lene og CopenPsyk.

Jeg kan se, at jeg har vokset som person og kan huske de fleste dyk og højdepunkter, som jeg har haft. Jeg er også nået til et punkt, hvor det hele ikke ser så sort ud. Jeg har fået en plan for, hvad der skal ske i fremtiden, jeg har det godt med mig selv og med de mennesker der er omkring mig. Jeg har fået mere styr over mine tanker og følelser og fået meget mere selvtillid. Jeg har fået rigtig mange gode værktøjer til arbejde med blandt andet mit tankemylder, redskaber til at passe på mig selv og hvordan jeg håndterer konflikter og passer bedre på mig selv.”



Hjernetræning

– få bedre hukommelse og livskvalitet!

Se mere om online kurset her:

Hjernetraening