BEHANDLING AF STRESS – FÅ HJÆLP TIL AT BLIVE STRESSFRI

psykolog stressbehandling i københavn

Hvorfor får man stress?

I hovedstaden døjer 173.000 mennesker med stress. Forskning viser, at vi mennesker har omkring 50-100 projekter eller aktiviteter kørende ad gangen. Det kræver meget af dig – om du er privatperson, om du er leder eller medarbejder som er ramt af stress.

Vores work-life balance er konstant truet og op imod hver fjerde leder har i dag symptomer på stress. Vi er på 24-7, og vi får sjældent koblet af og checket ud, og det sætter sig i vores krop. Hvis stress ikke bliver taget alvorligt, fører stress desværre ofte til både depression og angst.

Stress er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Stress opstår, når mange gentagende belastninger og kriser opstår, og vi så ikke får dem bearbejdet i tide. Mange er ramt af stressbelastninger via arbejdet eller sit studie. Vi mennesker kan godt klare korte perioder med travlhed og krydspres, men har vi mange af disse og ikke får aflastning og bearbejdet ubalance i tide, er det nødvendig med stressbehandling.

Har jeg alvorlig stress eller moderat stress?

Mange stressramte falder sammen i forbindelse med jobbet. Men tit er jobbelastninger bare én ud af flere belastninger. Ofte er det også koblet op på andre belastninger, vi som mennesker kommer ud for. Det kan for eksempel være familiekriser, en skilsmisse, fyringer eller alvorlig sygdom i familien eller et dødsfald af én der står os nært.  Mange bærer rundt på sin stress helt alene i flere år og overhører desværre sine signaler. Dette fører så til den alvorlige stress, som ikke forsvinder af sig selv. Og mange med både moderat stress og dem der er alvorlige stressramte har fået masser af advarselstegn, men af den ene eller anden grund har de ”valgt” at overhøre dem i det lille håb om, at de går væk af sig selv…men det gør de ikke!

I stressbehandling her får du sat tema og navn på. Min erfaring er, at dem der tager sin stress seriøs, får både en markant bedre livskvalitet og større ro og balance ind i deres liv. Det handler ”bare” om at mærke efter og turde søge behandling for din stress. Det kan du lige her.

Hvad er stress?

Signaler på stress er mange. De første tegn på stress ser du ved manglende lyst, eller du har måske en kort lunte og har svært ved at håndtere dine gøremål eller arbejdsopgaver. Du føler, ting stiger dig over hovedet, og du har svært ved at overskue ting. Stress opstår når ydre og indre krav overstiger de ressourcer, du har til rådighed. Ofte medfører stress også skyld og skam samt dårlig nattesøvn og uro i kroppen. Stress er oftest en kombination af flere mindre kriser eller mange forskellige belastninger, der hober sig op.

Mange ved, at stress kan medføre blodpropper. Men langtfra alle ved, at stress hyppigst fører til psykiske følgesygdomme såsom depression og angst. Og depression rammer ca. en femtedel af alle danskere på et eller andet tidspunkt i livet. Det er bare ikke rigtigt noget, vi taler om og deler med andre, som når vi har brækket et ben eller en arm.

Symptomer på stress

Der er 3 forhold, når vi snakker om stresssymptomer, du skal være opmærksom på og mærke efter. Det drejer sig om de fysiske, psykiske og adfærdsmæssige symptomer, som jeg vil dele med dig her.

Kigger vi først på de fysiske symptomer, handler det om hjertebanken, hovedpine, svedeture og indre uro eller rysten. Det kan også være, du oplever tics ved øjet, synsforstyrrelser eller svimmelhed, eller du har mavesmerter, fordøjelsesproblemer eller manglende sexlyst.

Hvis vi kigger på de psykiske symptomer, så kan det være, at du oplever humørsvingninger, tristhed eller søvnforstyrrelser. Det kan også være, du er lettere grådlabil og fornemmer et dårligere selvværd. Du har måske svært ved at huske ting og er mere glemsom end normalt og/eller har koncentrationsbesvær. Nogle kan også føle sig deprimeret og/eller angst, have manglende lyst til at tage initiativer eller være social og kan både opleve skyld og skam, hvis man er hårdt stressramt.

Ser vi på de adfærdsmæssige symptomer, kan det være, du er irritabel eller overkritisk. Det kan også være, at du er ubeslutsom og har mistet overblikket eller taler hurtigt og afbryder andre mennesker. Du er måske ikke særlig nærværende og bekymrer dig meget. Det kan også være, du er mere indesluttet og isolerer dig eller oplever et manglende engagement og/eller nedsat præstationsevne.

Hvordan ser en effektiv stressbehandling ud?

Stress der ikke tages alvorligt og bliver behandlet seriøst og professionelt kan få store konsekvenser for dig, og det kan gå hen at blive en form for kronisk stress. Det kræver, at du investerer i dig selv og får en ordentlig stressbehandling, som inkluderer en god plan for dig og som tager højde for lige nøjagtig dine personlige behov. Jeg kan hjælpe dig af med din stress igennem et seriøst program, hvor vi blandt andet tester dit stressniveau. Vi gennemgår også en trivselsmodel, jeg har udviklet, der bygger på mine mange års erfaring med at arbejde med stress i min psykologisk praksis. Hvis du har lyst,m er du også velkommen til at læse alle de artikler, jeg har skrevet om stress igennem årene. Dem finder du under fanen viden.

Hos mig får du behandlet din stress ud fra en effektiv og grundig model. Men det kræver et aktivt valg af dig – nemlig at du engagerer dig og er klar til at gøre noget for at få det bedre og er modtagelig for hjælp til selvhjælp. Men det er du selvfølgelig også med sikkerhed klar til, for der er ingen som er ramt af stress, der har lyst til at prøve det igen.

Hvordan foregår et stressbehandlingsforløb?

En effektiv stressbehandling indeholder flere forhold og indsatser. For eksempel:

  • At komme fysisk og psykisk i balance igen
  • At få hverdagen til af hænge sammen igen
  • At arbejde på at få et godt liv
  • At opnå ro og genskabe dine naturlige ressourcer

Behandlingen er altid et forløb. Det første, vi skal have fokus på, er afstresning, og herefter vil vi begynde at have fokus på stressforebyggelse.

Behandlingen inkluderer altid at finde dine konkrete stressårsager, og hvordan du reagerer på og håndterer disse. Forebyggelse kan både være at ændre forskellige vaner og handlemønstre, ligesom vi både arbejder med praktiske ting og med dine egne tanker.

Ring for en uforpligtende snak eller skriv direkte til mig, Lene fra CopenPsyk, på telefon 60 71 02 75 eller book en tid her

Formål og form

Formålet er, at du bliver stressfri hurtigt og er i gode, professionelle hænder. Du får en masse værktøjer og praksisøvelser, og stressbehandlingen er tilpasset konkret til dig og dit behov. Du får en stresstest, og vi afdækker dine symptomer på stress. Vi stræber efter at få dig tilbage på sporet og genfinde din gode energi og få mere balance ind i dit liv. Du får mulighed for at dele dine frustrationer og sætte ord på det, der er svært og vanskeligt for dig. Om det er arbejdslivet, der er hårdt eller om du er presset på andre fronter, så sørger vi for, at du kommer over på den anden side og slipper af med din stress.

Målgruppe

Stress kan ramme alle, og jeg har mere end 10 års erfaring med stressbehandling. Herudover har jeg en psykologigrad fra universitetet og har hjulpet lige fra topledere til mellemledere og deres medarbejdere af med stress. Gennem årene har jeg også haft rigtig mange privatpersoner i stresscoaching samt studerende, som har været hårdt ramt af stress. Så har du stresssymptomer og søger én med massiv erfaring og én, der virkelig ved noget om emnet, så ring trygt direkte til mig og få en snak.

Teori

Behandling af stress hos CopenPsyk sker ud fra en afklarende snak med dig og bygger på en kognitiv tilgang suppleret med andre psykologiske teorier, som har bevist at kurere stress og aflive stresssymptomer. Samtidig laver vi en stresstest for at afdække hvilken stressbehandling der vil være bedst for dig. Vi kortlægger også de fysiske stresssymptomer og tegn på stress hos dig. Hvis det handler om langvarig stress, er det vigtig at se på stressforebyggelse og årsagerne til din stress.

Hvor lang tid varer stressbehandling?

Stressbehandling foregår som et forløb med en varighed på 6-12 gange, alt efter hvor hårdt du er ramt af stress, og om det er en langvarig stress, du bærer rundt på, eller det er en akut stress som der skal tages hånd om.

Stressbehandling i København og Nordsjælland

Behandlingen foregår hos mig i trygge og hyggelige rammer i København eller i Nordsjælland, hvor min psykologiske praksis er. Du skal se det som at gå til en stresscoach, hvor du får værktøjer og redskaber til at blive fri af din stress, og at du får en bedre livskvalitet og går fra stress til trivsel og får hermed mere balance og ro ind i dit liv.

Du kan læse mere om stress på psykiatrifonden

Udbytte ved stresscoaching

  • Forebygger stress og udbrændthed
  • Værktøjer til at håndtere din stress
  • Skaber mere ro og balance i dit liv
  • Bedre nattesøvn
  • Kommer af med stress og dine stresssymptomer
  • Mere overskud og sund trivsel

Ring eller skriv gerne for at få uddybet hvordan jeg kan hjælpe dig helt nøjagtigt på:

Tel: 60 71 02 75 eller e-mail: info@copenpsyk.dk

Hvad siger de personer, der har været i stresscoaching hos CopenPsyk?

Du er meget velkommen til at kontakte én af mine referencer, som kan fortælle dig hvordan de er blevet hjulpet og er stressfri i dag.

“I mit forløb hos Lene har jeg udviklet mig fra at være ked af det, fortravlet, stresset og usikker på mig selv, til at kunne se værdierne i den person jeg er. I dag prioriterer jeg anderledes og jeg tror mere på mig selv. Jeg har allerede anbefalet Lene til flere bekendte, der kæmpede med nogle af de udfordringer jeg har haft, og jeg anbefaler fortsat Copenpsyk til alle.”

Christina Fuldmægtig 27 år
”Jeg manglede tid og ressourcer. Inden jeg kom hos Lene havde jeg tankemylder og konstant uro – min krop var hele tiden i alarmberedskab og jeg sov rigtig dårligt om natten. Det betød også manglende tro på mine egne evner og de begyndte at krakelere.”
MonaProjektleder, 43 år
”Jeg havde brug for nogle redskaber til at få styr på mine tanker og følelser og det har jeg bestemt fået her hos Lene.  Jeg havde brug for at lærer nogle nye konstruktive handlingsmønstre til at håndtere mit arbejde og mit liv på.”
 
MichaelLeder og virksomhedsejer, 45 år
”At gå i et forløb hos Lene og CopenPsyk har betydet at jeg i dag har større overblik som leder, er mere effektiv i min arbejdsplanlægning og ikke mindst, at jeg kan yde hjælp til selvhjælp og passe bedre på mig selv. Hun har været en uvurderlig coach og sparringspartner, i min personlige og faglige udvikling.”
 
KasperArkitekt og CEO, 35 år