Hvad har Corona gjort ved dig og dine relationer?

I starten af Corona syntes vi at det var rart og måske endda kærkomment at skulle arbejde hjemme. Det var en ny situation og alle var på ingen måde forberedt på den tid vi skulle igennem.

I min psykologiske praksis har der ikke været den store forskel – dog har jeg set en stigning i henvendelser fra par og singler.

Det der har været nærværende har særligt været parforholdet, de nære relationer i så intens grad, og ikke mindst de følelser af frustration og utryghed som Corona har bragt med sig. Og den ængstelighed og følelse af kontroltab, frihedsberøvelse og drømme og planer der er gået i vasken.

Nogle er kommet styrket igennem coronaperioden og rigtig mange har måttet sætte spørgsmålstegn ved deres nære relationer og måske endda revurdere kærligheden til hinanden og sætte tid og ressourcer af, for at finde tilbage på sporet i forhold til gnisten, romantikken og gejsten i forholdet, som har fået nogle svære knubs.

Og dem der har været singler og alene i coronatiden har måske sørget over den tid, der er gået tabt og har måtte sætte sig selv til side i sådan en grad, at det er gået ud over både deres selvværd og selvtillid samt troen på kærligheden, nærværet og intimiteten.

Det er min oplevelse at det først er nu vi kan ånde op og se tilbage og måske endda skabe det rum og den tid til at reflektere over, hvad det egentlig har betydet for os de seneste 2 år.
Så mine spørgsmål er til dig:

  • Hvor er du nu henne efter Corona?
  • Hvordan går det med dine relationer, familie, kæreste eller kone/mand?
  • Hvad er vigtig for dig nu…og fremadrettet?
  • Hvad har du længtes efter og hvad ønsker du særligt for dig selv?

Med disse refleksioner er det min hensigt at sætte dig i fokus og ikke mindst kærligt spørge ind til, hvor din opmærksomhed og selv-kærlighed er henne

…og hvis du skulle have brug for en sparringspartner, så ved du hvor du kan finde mig

Rigtig god arbejdslyst! 😊

Har du nogle spørgsmål…så står min mail og telefon altid åben for dig

Mail: info@copenpsyk.dk – tlf. 60 71 02 75

PAS GODT PÅ DIG SELV!

Med kærlig hilsen

Lene Sheila Gjørup

PS. Læs gerne mere om Mental Wellness her