Sådan fastholder I viden, effektivitet og udvikling
– Et 2 dages kursus i Mentorskabet i praksis
CopenPsyk udbyder et stærkt tilbud til kommuner, virksomheder og organisationer, der ønsker at uddanne egne medarbejdere til mentorer. På dette interne kursus i Mentorskabet i praksis vil jeres medarbejdere få nødvendige og brugbare værktøjer, så de målrettet kan håndtere en række forskellige mentoropgaver, såsom ved:
- Jobrotation
- Hurtig introduktion og fastholdelse
- Nye medarbejdere, f.eks. indslusning af udenlandske medarbejdere
- Grupper med særlig behov for støtte
- Fastholdelse af værdier og kultur, f.eks. i en forandringsproces
- Ledelses- og generationsskifte
- Overdragelse af videnstunge chef- og direktørposter
- Match mellem borger og medarbejder/frivillig
Hvad er en mentorordning?
En god mentorordning går ud på, at en erfaren kollega (en mentor) stiller sin erfaring og faglighed til rådighed for en mindre erfaren kollega (en mentee). De knyttes sammen i et partnerskab med det formål, at menteen kan trække på mentorens erfaring, få råd og vejledning samt vende idéer og udfordringer.
Mentorordninger kan både etableres mellem kolleger, der arbejder inden for samme område, men også mellem kollegaer, der laver noget helt forskelligt. Mentorens råd og vejledning kan derfor både være knyttet til menteens konkrete arbejdsopgaver, men den kan også være en mere generel erfaring, som menteen har gavn af at trække på.
Mentoren kan for eksempel være en erfaren leder, projektleder eller én person, der skal indkøre en medarbejder eller matche en frivillig/medarbejder op med en borger/bruger. Hvis sigtet er karriereudvikling, er det en fordel, at mentoren er en person med erfaringer, netværk og mulighed for ”at åbne døre” for menteen.
Hvordan gør man i praksis?
Kunsten er at etablere et stærkt match. Man kan for eksempel oprette en databank på medarbejdere, der gerne vil have eller være mentorer. Flere organisationer og virksomheder anvender det også som et strategisk kompetenceudviklingsforløb, og derfor er det centralt, at der tilbydes et mentoruddannelsesforløb.
Inden mentorordningen starter
Det er vigtigt at fastlægge, hvad sigtet er med mentorordningen. Er det i forbindelse med løsning af konkrete arbejdsopgaver, eller er det i en mere generel sammenhæng? Skal ordningen bruges til faglig sparring, karrierevejledning eller begge dele? Herefter er det vigtigt med en dialog inden, for at fastsætte jeres konkrete formål og hensigter hermed.
Hvad er udbyttet ved mentorordninger?
Udbyttet ved at arbejde med mentorordninger kan være stort og på flere planer.
- Metoden kan øge medarbejdernes performance og motivation til at udføre det daglige arbejde
- En effektiv mentorordning kan gøre arbejdspladsen mere attraktiv for medarbejdere, både i rekrutteringen af nye medarbejdere (employerbranding) og i fastholdelsen af de eksisterende medarbejdere
- Gode muligheder for sparring og støtte omkring arbejdet kan skabe større trivsel blandt medarbejderne og herved også reducere sygefraværet
- Mentorordninger kan inddrages som en del af et tilbud om kompetenceudvikling i MUS-samtaler
- En mentorordning kan bidrage til sparring omkring den slags arbejdsudfordringer, der er vanskelige, sårbare eller konfliktfyldte at vende med ledere eller kolleger
- Mentorordninger adskiller sig fra følordninger og sidemandsoplæring på den måde, at den sparring, der gives, foregår i et lukket rum på afstand af hverdagens praksis og med fortrolighed imellem mentor og mentee
- Der forekommer en dialogbaseret læring, som forudsætter, at mentee bringer refleksion over praksis ind, og efterfølgende omsætter ny indsigt eller viden til handling.
Form af kursus
Kurset i Mentorskabet i praksis er både teoretisk og praktisk orienteret. Formen vil veksle mellem oplæg og øvelser, hvor den enkelte får mulighed for at prøve kræfter med mentorrollen.
Vil I vide mere?
Ring eller skriv gerne direkte for at få uddybet hvordan I kan drage optimal fordel af Mentorskabet i praksis i netop jeres virksomhed eller organisation. Ring til mig nu på 60 71 02 75 eller skriv til mig på info@copenpsyk.dk