Lad kreativiteten blomstre med psykologisk tryghed

Psykologisk tryghed er ikke et nyt begreb, men det er stadig supervigtigt for at kunne skabe udvikling og vækst i en organisation.

Når man føler sig tryg, både som individ og som gruppe, kan de kreative idéer og problemløsninger få frit spillerum.

gruppe og psykologisk tryghed

Medarbejderne skal kunne udtrykke deres tanker og ideer frit uden frygt for at blive latterliggjort eller måske endda straffet. Denne følelse af tryghed er afgørende for at skabe et miljø præget af tillid, respekt og samarbejde. Dette fremmer så øget kreativitet, innovation og produktivitet.

Og omvendt, hvis den psykologiske tryghed ikke er til stede, kan medarbejderne være tilbageholdne med at ytre deres meninger og dermed risikerer man at vigtig viden og udviklingsmuligheder går tabt.

På en arbejdsplads indebærer psykologisk tryghed både tillid og respekt. Det skaber simpelthen fundamentet for at man kan være åben og ærlig.

Som leder har du et ansvar for jeres psykologiske tryghed

Som leder har du en vigtig rolle når det gælder at skabe et trygt miljø på jeres arbejdsplads. Det handler meget om at kunne forventningsafstemme, definere mål og opstille rammer for arbejdet, som du jo nok allerede ved. Hertil kommer at have en anerkendende tilgang til medarbejderne, dvs. lytte aktivt og agere konstruktivt.

Det er også vigtigt hvordan du omtaler fejl. Fejl er uundgåelige og samtidig en forudsætning for udvikling og fremdrift. ”Kun den som sover synder ikke” som et gammelt ordsprog siger.

Et værktøj som du kan overveje at bruge til at skabe psykologisk tryghed er DISC-profilanalysen. Den har jeg omtalt tidligere i forskellige sammenhæng, og bruger den selv aktivt i mit arbejde.

Med DISC-profil får vi et bedre kendskab til både os selv og til vores kollegaer og medarbejdere. Vi lærer mere om hvordan vores adfærdsmønstre ser ud og skaber dermed større forståelse for hinanden. Og jo bedre vi lærer hinanden at kende, jo mere tryghed skaber det. Læs mere om DISC-profil her.

Når psykologisk tryghed er til stede, kan medarbejderen fokusere på fælles mål i stedet for på selvbeskyttelse. Dermed gavner det selvfølgelig organisationen og skaber grogrund for udvikling og vækst – også for den enkelte medarbejder.

Psykologisk tryghed og trivsel på jobbet går også hånd i hånd. Læs mere om trivsel på jobbet her.

Og ring gerne direkte til mig på 6071 0275, eller skriv til info@copenpsyk.dk , hvis vi skal tage en nærmere snak om hvordan du kan skab psykologisk tryghed blandt dine medarbejdere.