I mit arbejde som erhvervspsykologisk konsulent og rådgiver i mere end 12 år med ledere og trivsel arbejder jeg med den sårbarhed som ligger gemt og dyrker den opmærksomhed som der skal til for at leve godt og sundt i, og med, sit lederskab.
Jeg føler mig meget privilegeret også at være én af de få i Danmark, der er autoriseret arbejdsmiljørådgiver inden for ledelse og psykosocialt arbejdsmiljø. Derfor forpligter det også i mit arbejde at jeg jævnligt er synlig i den offentlige debat om bæredygtig ledelse.
De overbelastede ledere jeg ser i min praksis, hvor jeg ser fællestræk hos flere, gør at jeg vil tillade mig at stille disse spørgsmål til dig som leder:
- Er du kommet til at nedprioritere dine relationer privat?
- Får du tid til at sætte dig selv i centrum?
- Hvor stor opmærksomhed får du givet dig og dit indre?
- Hvordan står det til med din vejrtrækning og trivsel?
Mange ledere er min oplevelse, at de nærmest finder tryghed i at arbejde hektisk og kan på sin vis tolkes som en falsk tryghed. Man kunne også kalde det en måde at flygte fra sig selv på lidt. Så mine spørgsmål ovenfor er velmente og på et eksistentielt plan. De er vigtig for at du på den lange bane som leder kan trives, udvikle dig og er landtidsholdbar.
Som en senior projektleder sagde til mig forleden
”Jo bedre jeg har det jo bedre kan jeg være til for min virksomhed”
Håber at du sætter tid af til at lade mine spørgsmål synke ind og rette opmærksomheden kærligt mod dig selv for en stund. |