Brug Motivational Interviewing til mediering og skab ny forståelse hos jeres klienter
Motivational Interviewing gør jer i stand til at spotte modstand og imødekomme forhandling. På en temadag eller et kursusforløb får I nye samtaleteknikker til at komme omkring svære spørgsmål og indvendinger i arbejdet med jeres klienter. Jeg lærer jer at bruge Motivational Interviewing til at motivere klienter der står i en svær situation og måske er i en turbulent forandringsproces.
Er Motivational Interviewing noget for jer?
Kurset er for det advokatfirma, som ønsker at supplere sin viden indenfor mægling og mediering. Det er for de partnere, ansatte og fuldmægtige, hvor I ser kommunikation som et særligt vigtigt og centralt værktøj til jeres erhverv. Det kan også være for jeres partner- og lederkreds, hvor performancekrav og forandringer er en del af jeres travle dagligdag, og hvor kommunikationen har en høj prioritet i lederskabet.
Sådan bliver I klogere på jeres advokatpraksis og klienter med Motivational Interviewing
Et kursus i Motivational Interviewing giver jer viden og værktøjer til, hvordan I kan hjælpe, støtte og motivere jeres klienter til eksempelvis at indgå et forlig eller give slip på fastlåste forestillinger i sagen. I lærer også, hvordan I kommer bag om modstand og dilemmaer, som kan skygge eller spærre for den vigtige sag. Det er en styrende samtaleteknik, hvor I både bliver klogere på jer selv og jeres klienter, I arbejder for og med. Jeg tilbyder skræddersyede kurser i Motivational Interviewing til netop jeres advokatfirma. I lærer bedst metoden gennem undervisning, træning og praksis.
På kurset indfører jeg jer i Motivational Interviewing, og vi kigger på, hvordan det med metoden bliver lettere at have en svær og vanskelig samtale. Vi arbejder også med bevæggrunde til modstand, og hvordan I kommer rundt om de svære indvendinger, modstand og følelser, der er forbundne med en sag og et retsforløb. Motivational Interviewing er et rigtig godt supplement til mediering og er ligeledes særlig god til konfliktfyldte situationer.
Hvordan foregår kurset Motivational Interviewing?
Kurset foregår hovedsageligt over 1-2 dage. Jeg sørger for et fortroligt rum, hvor vi behandler konkrete dilemmaer, der vedrører jeres hverdag som advokater. Jeres partnere, ansatte og fuldmægtige får rig lejlighed til at udveksle erfaringer og tage fat om praksis til gavn for at højne kvaliteten i samarbejde med jeres klienter og kunder.
Pris for kurset
Jeg skræddersyr et uddannelses- eller kursusforløb helt specifikt til jer, og prisen vil være inklusive forberedelse, planlægning og koordinering med nøglepersoner fra jeres advokatfirma samt transporttid til og fra kursusafholdelsessted.
Vil I vide mere om Motivational Interviewing?
Vil I vide mere om, hvordan I kan bruge Motivational Interviewing i jeres advokatpraksis så ring til mig direkte nu på 60 71 02 75 eller send mig en mail på info@copenpsyk.dk