HVEM HAR ANSVARET FOR DIT BARN?
Forbrugsforeningen samarbejder med Lene Sheila Gjørup fra CopenPsyk og har i den anledning spurgt hende hvordan det står til med vores kære børn.
Lene har psykologisk praksis i både København og i Nordsjælland og hun bekymrer sig for vores børn. Lene beskriver når hun taler med de unge hun arbejder med, at de beskriver at de føler sig mere stresset, mere triste og mere ensomme.
Flere børnelæger ser også et stigende antal børn med psykosomatiske lidelser og stress. En ny undersøgelse viser at børn helt ned til 1-3 årige oplever et forhøjet stress-niveau og det bekymrer Lene, at vi som samfund og forældre ikke tager signalerne alvorlige. HVAD ER DET DER SKER FOR VORES BØRN?
Børn og unge beretter også om et stigende problem af at føle sig udenfor – de føler de går glip af ting og sager. Det påvirker dem negativt og går ud over deres selvværd og livskvalitet. Meget skyldes den zapperkultur de unge udsættes for, men også en oplevelse af de skal være online 24-7 og det er særligt skadeligt for vores unge mennesker. De lærer nemlig ikke at være nærværende og fokuserede, når deres hjerner er fyldt op og er overloaded.
Hertil bliver deres relations-kompetencer ikke udviklet på den sunde måde. Det er let for de unge i dag at undgå konfrontationer og det koster dem ikke noget særligt at være skarp og spydig på nettet eller de sociale medieplatforme. Det er nemlig en hurtig og omkostningsfri måde at komme af med vrede og frustrationer for nogle børn og unge.
Dertil mener Lene at nogle børn og unge spejler sig negativt og med det mener hun, at alle gerne vil fremstille sig som det perfekte menneske og fremvise den perfekte verden og livsbillede med gode, smukke venner og en familie der har overskud og fremstår som den perfekte familie. Her siger Lene, at sådan én ikke eksister, så vi spejler os i noget som ikke er virkeligt og urealistisk – det vil sige at de unge også får en forvrænget opfattelse af virkeligheden og deres identitetsudvikling er herigennem truet.
3 ADVARSELSTEGN DU SKAL VÆRE OPMÆRKSOM PÅ SOM FORÆLDER
Her kommer Lene fra CopenPsyk med et par gode råd til os som forældre, som vi skal være opmærksomme på i forhold til vores børn og stress:
- Stress kan både ses via kropslige forandringer og i børns adfærd – altså ofte ondt i maven eller hovedpine. Det kan også ses i barnets handlinger – det vil sige de blive mere udad-reagerende eller aggressive i deres udtryksfacon.
- Indadvendthed er et tydeligt tegn på mistrivsel. Begynder dit barn at gå mere ind i sig selv og måske ikke kan overskue sociale sammenhænge, så kan det højst sandsynligt være fordi det er stresset. I den sammenhæng er barnet ofte også trist, nedtrykt og/eller glemsom.
- Vejrtrækningsproblemer, også kaldet hyper-ventilation, er ofte et symptom forbundet med stress hos børn og unge. Klager dit barn over svimmelhed eller oplever åndenød eller har svært ved at trække vejret dybt og inderligt, så bør du være ekstra opmærksom.
3 GODE RÅD TIL HVORDAN DU HJÆLPER DIT BARN BEDST
Som forældre kan du også selv støtte dit barn og her kommer der et par bud på hvorledes du kan gøre dette.
- Tal med dit barn om hvordan han eller hun trives. Spørg ind til deres trivsel og hvordan det går med de forskellige gøremål og opgaver der er en del af barnets liv.
- Rammesætte og lave gode leveregler for dit barn. Støt dit barn i at prioriter. Hvad er vigtigt? Hvad kan stresse barnet særligt? Og på hvilken måde har han eller hun brug for støtte eventuelt
- Få snakket med dit barn om livsstil. Det vil sige at du spørger ind til hvordan han eller hun betragter sig selv? Hvordan går det med kost og motion? Hvordan anvender dit barn de sociale medier eksempelvis og får han/hun sovet tilstrækkeligt
Hvis du er i tvivl om dit barn har brug for støtte kan du altid ringe til Lene direkte på Tel. 60 71 02 75 og HUSK du får 10 % rabat gennem dit medlemskab i Forbrugsforeningen, hvis du booker en tid i hendes psykologiske praksis – også til dit barn.
Vil du vide mere om trivsel og udvikling, så meld dig til mit Inspirationsbrev her!
Læs også om behandling af stress
og om parterapi her