PARFORHOLDET, ÆGTESKABET OG FAMILIEN ER DET KÆRESTE VI HAR!

Læs her om hvordan sociale medier er med til at skabe konflikter og hvordan man kan få støtte til, nye handlingskompetencer, bedre livsstil og gode vaner, der kommer hele familien til gode

Udgivet i Forbrugsforeningens Magasin feb. 2017
I min psykologiske praksis oplever jeg et stigende antal unge og voksne med frustrationer, manglende livsglæde, stress og selvværdsproblemer. En af årsagerne er de sociale medier. Det bør vi i familien tage meget alvorligt, da det går ud over vores samvær med hinanden og i sidste ende, kan splitte en hel familie ad.

Flere og flere unge og deres forældre opsøger mig i disse år. De er usikre, har svært ved at finde fodfæste, oplever ensomheden banke på og føler sig ikke gode nok. Godt nok har de sociale medier gjort det let for os voksne og unge at komme i forbindelse med hinanden, men omvendt har det også gjort både dem og os mere sårbare, fordi populariteten måles og vurderes på en helt anden måde end tidligere. Det sker eksempelvis ved sammenligning af antallet af Facebook-venner eller antallet af likes på opdateringer ol. En ung herre beretter, i en kognitiv terapi-session, for mig: “Det forventes bare, at jeg er på hele tiden – At man kommunikerer med alle non stop”.

Det, der foregår på de sociale medier er for mange en benhård positioneringskamp, hvor vi ikke har råd til at være fraværende bare et øjeblik, og det gør faktisk at både voksne og de unge oplever mere ensomhed og flere stresssymptomer. De sociale medier er også en platform for en digital mobbekultur, der på mange niveauer truer vores måde at være sammen på. Ny rapport fra Dansk Medie Råd sætter blandt andet skarpt på disse forhold og der er nu nedsat en tænketank herfor [1].

For en del betyder det også større isolation og det gør igen noget ved familielivet, er min erfaring – det kan beskrives som at vi gemmer os bag et urealistisk og lidt forvrænget billede af virkeligheden. Vores relationer bliver mere overfladiske og bliver hurtig en facade om det lykkelige liv, uden problemer eller udfordringer på vejen – og sådan fungerer virkeligheden altså ikke! Der skal ikke meget til, for at træde ved siden af og at der kommer ridser i lakken, og det synes jeg er en bekymrende tendens. Så det er ideen om det perfekte liv vi gerne vil fremstille og identificere os med, men dette findes ikke, så vidt jeg er bekendt med.

Meget tyder endvidere på, at alle vores skærm-medier gør os afhængige. Det kan på mange måder sammenlignes med et fix, ligesom hvis man er afhængig af chokolade, alkohol, eller noget helt tredje. Vi bliver urolige og ængstelige når behovet ikke bliver opfyldt og dette går ud over vores tålmodighedsevne, måden vi takler konflikter på og evnen til at koncentrere sig, samt vores evne til at kommunikere, i bred forstand. Vi bliver nemlig frustrerede og utålmodige, hvis behovet ikke bliver opfyldt, på lige fod med et slags misbrug.  I den virtuelle verden går tingene stærkt, derfor kan hverdagsliv opleves nærmest som slowmotion. Vi bryder os ikke om behovsudsættelse og vi tænder på, at kroppen udskiller dopamin, der giver oplevelsen af velvære/lykke, som vi i en vis forstand bliver afhængige af – á la når vi spiller et spil, så fodrer vi vores belønningssystem, når vi vinder. Så egentlig kan man sammenligne det med at vi går rundt og er små narkomaner.

Mange unge, og for den sags skyld også voksne, er derfor kommet til at lide af det fænomen, der populært kaldes FOMO (Fear Of Missing Out), der handler om at være bange for at gå glip af noget. De unge er derfor mere eller mindre online døgnet rundt, hvilket for en del unge medfører, at de gradvist mister evnen til at være nærværende og holde fokus, på en ting ad gangen. Deres hjerne er så at sige på overarbejde konstant og de er på jagt efter deres næste fix, i den virtuelle verden.

Det er bekymrende at flere unge som voksne henvender sig, med selvværds- og selvtillidsproblemer, stress, angst og koncentrationsproblemer, som kan ledes tilbage til de digitale medier, på den ene eller anden vis. Unge er især præget af at danne sig og spejle sig i venner og familie og kan siges, at være i færd med at skabe sin identitet og skal finde ud af hvem de er og hvor de hører til, hvilket er svært nok i sig selv. Min erfaring er, at de i højre grad er tynget af hvad andre tænker og tror om dem, og oplever sig ekskluderet fra fællesskaber. Det er både teenagere jeg arbejder med at skabe gode vaner, men også universitetsstuderende, hvor samme billede tegner sig. Fremdrift-reformen har ej gjort det bedre og betyder, jo hurtigere en studerende gennemfører studiet, jo større belønning er der, hvilket presser de unge i urimelig grad.

I gamle dage havde vi mulighed for at lukke ned, når skolen eller arbejdet var slut. I dag kan man stort set blive enten ekskluderet og/eller udsat for mobning og chikane døgnet rundt. Det har store konsekvenser – også for os voksne, eksempelvis på arbejdspladsen – hvis vi ikke lige er online eller følger med på de sociale medier. Desuden viser undersøgelser at det blå lys fra vores elektroniske skærme forstyrrer både vores nattesøvn, hukommelses- og koncentrationsevne[2]. Endvidere har Forskere fra Stanford University, fundet ud af, at Flex-tasking er mindre produktivt end at gøre en enkelt ting ad gangen. Altså mennesker der jævnligt bliver forstyrret med elektronisk information, ikke kan holde opmærksomheden ret længe ad gangen. Derfor arbejder jeg rigtig meget med at genfinde fokus, nærvær og balance i de udviklingsforløb jeg har og støtte til at genfinde væsentlige værdier, der skaber mening for den enkelte.

 GODE RÅD TIL FAMILIEN

Familien skal i højere grad være opmærksom på at arbejde med nærvær i hjemmet. Forældrene skal på en kærlig måde opfordre til aktiviteter, som ikke inkluderer digitale- og andre elektroniske apparater. De skal udvise tillid, men samtidig også præge de unge og turde indtage en naturlig ’autoritet’ som forældre.

Jeg oplever flere voksne i min praksis der søger støtte til at være den gode forælder og navigere i forældrerolle i forhold til deres børn og teenagere. Jeg hjælper forældre til at danne nogle sunde rammer og vejleder i, at lave livsstilsændringer samt gode vaner og rutiner da disse kan blive en forhindring og decideret farlige for vores lille familie. Familien kan beskrives at fungere som et system og fungerer en eller flere ikke, så går det udover hele systemet – altså hele familiens trivsel. Derfor er det bare så vigtigt at forebygge i stedet for at lade stå til, så problemerne ikke stiger én over hoved.

Forældrene er rollemodeller. Derfor nytter det ikke man selv tjekker mails, er på Facebook, Instagram, Twitter eller lignende hele tiden. Så her kommer 3 gode råd til jer som familie:

  1. Aftal bestemte tidspunkter, hvor de elektroniske apparater er slukket.
  2. Planlæg en aften om ugen som afsættes til at være sammen omkring en fællesaktivitet, offline.
  3. Tal om udfordringerne i hjemmet og hvad der skal til derhjemme for at skabe en forandring og komme i gang med livstilstræning.

Dette var et kærlig opråb fra en terapeut, der til dagligt, i sin psykologiske praksis, hjælper mennesker med at ændre usunde livsstilsmønstre og bryde dårlige vaner og negative tankemønstre gennem kognitiv terapi. Så et velment råd, ta’ skovlen i den anden hånd og skab forandring til det bedre for hele familiens skyld!

[1] https://issuu.com/detfi/docs/born_og_unges_digitale_virkelighed samt

interview med formanden for tænketanken Jonas K. Lindholm (NOVA Radio d.20.07.16)

[2] TV 2 (de uoplagte danskere)

Læs mere om Parterapi her.