Artikel: Sund trivsel giver bonus på bundlinjen

Blog i Børsen KARRIERElink 14. sep. 2016 | Af Lene Sheila Gjørup

Vil I gerne have en forrygende virksomhed med et godt ry? Vil I gerne signalere, hvordan trivsel kan gå hånd i hånd med effektivitet? Og vil I gerne have langtidsholdbare kolleger og kunne rekruttere de bedste hoveder fremover? Så læs videre her…

Vi ved, at de fleste ledere og CEO’er har både passion og motivation for at ville sine kolleger og medarbejdere/team det bedste. Men ofte overtrumfes den gode vilje af andre fokuspunkter i en travl hverdag. Der har været en tendens til, at sund trivsel og godt psykisk arbejdsmiljø var “nice to have” og ikke“need to have”, og den holdning har haft ganske store konsekvenser frem til nu – og vi har desværre kun set toppen af isbjerget. Men det er ved at vende, og en del større strategiske virksomheder har allerede indset, at det er på tide at komme i arbejdstøjet – for bagsiden af medaljen er nemlig stress efterfulgt af angst/depression, såfremt der ikke tages seriøst hånd om forebyggelsesindsatsen.

Det kan på alle måder betale sig at have blikket rettet mod psykisk sundhed, forebyggelse og god trivsel, viser undersøgelser. For hver krone, virksomheder investerer i sundhedsfremmende tiltag, opnås der en besparelse på bundlinjen på op mod 12 kr., antager sundhedsøkonomer.

I hovedstaden døjer 173.000 mennesker med mental stress, og WHO antager, at vi i 2020 vil se ca. 52 pct. stå af arbejdsmarkedet grundet stressrelaterede problemstillinger.

Jeg har nu i mere end syv år rådgivet virksomheder og organisationer i erhvervspsykologiske spørgsmål, som bl.a. omhandler håndtering af krydspres (med krydspres menes, at vi håndterer forskellige niveauer af opgaver på tværs af forskellige afdelinger og projekter.), stress og hårde prioriteringer, samt i, hvordan sund trivsel kan gå hånd i hånd med et højt intensitetsniveau. Jeg ser desværre ofte, at trivsel nedprioriteres, og jeg ser rigtig mange steder, at work-life-balance er under hårdt pres hos mange – lige fra top til bund.

Jeg har bogstaveligt talt i min praksis set store, stærke mænd og kvinder gå helt i sort og være opløst af gråd. Ofte er de yderst ambitiøse, perfektionistiske og meget pligtopfyldende mennesker, er min erfaring. Torben Haghfelt,professor, dr.med. i cardiologi, underbygger dette og beretter, at nogle af hans patienter kommer og har belastet deres system – altså har arbejdet for hårdt og/eller er fysisk/psykisk belastet og udbrændt. ”Nogle gange er blodtrykket forhøjet, hjertet banker hårdt, hurtigt eller slår ekstra slag, og de bliver meget urolige. De sover dårligt, bliver let irritable, og deres immunforsvar svækkes”

Når Torben Haghfelt så i sin hjerteklinik i Charlottenlund kan afkræfte, at der er noget galt med hjertet, siger han,”at så er det lige som, når man tror, man har kræft, og får at vide, at man er helbredt”.Herefter beskriver han, ”at så snakker jeg med dem og anbefaler, at de søger professionel psykologisk støtte for at passe på dem selv og deres stress”. Videre beretter Torben i vores dialog, at han mener, det er ”vores forhastede samfund, der er skyld i meget”, og han nævner, ”at det er lettere at tage sig af de fysiske symptomer end at tage sig af de psykiske symptomer; de er desværre ofte tabuer”[1] – og denne betragtning er jeg meget enig i.

Det koster dyrt ikke at tage action i tide, både på det personlige plan og på den arbejdsmæssige konto. Set med de økonomiske briller på, koster det også dyrt – en hyring og fyring i mellemklassen koster hurtigt virksomheden 1 mio. kr.[2]

En undersøgelse foretaget af Lederne i 2015 viste, at hver femte af de 8177 adspurgte ledere havde følt sig stresset de seneste to uger. At 95 pct. af lederne svarer, at det er lederens opgave at håndtere medarbejdernes stress, samt at kun 44 pct. føler sig i høj eller meget høj grad klædt på til denne opgave.

Så det er aldeles nødvendigt, at CEO’er og bestyrelser er med til at bakke denne indsats op, da virksomheden er dybt afhængig af medarbejdernes mentale tilstand og psykiske sundhed samt den robuste virksomhedskultur. Derfor vil jeg her præsentere en 4-fasemodel om, hvorledes I kan gribe en forbyggelsesproces an.

1. Klæd ledere og nøglepersoner på til den nødvendige medarbejdersamtale
   Ledelsen skal først og fremmest klædes på til at forstå og spotte signalerne ved stress – flere virksomheder har stor gavn af at lave et internt oplæg om, hvordan man kan spotte symptomer ved stress og forebygge. Herved får ledelsen både en fælles forståelse heraf og kan på den måde også holde en stresssygemelding fra døren.
2. Søg viden, og bliv klogere på stress
   Skab overblik over, hvordan det står til med trivslen blandt medarbejderne. Den nyeste forskning viser nemlig, at stress smitter og er socialt betinget[3]. Derfor er det endnu vigtigere at forebygge. Her drejer det sig også om at vælge en specialist på området og en samarbejdspartner, der kan bidrage med den viden. Min erfaring er, at det kan gribes an på flere måder alt efter jeres behov.
3. Tag stress alvorligt,og invester i forebyggende indsatser
   På baggrund af fase 2 beslutter I jer for, hvilke indsatsområder der vil være gode for jer. Det kan være gennem oplysning, dialogmøder og/eller implementering af trivselspolitikker m.m. Her er det min erfaring og en god idé at få alle med om bord, så der ikke bliver skabt en dem-os-kultur.
4. Sig det højt, og tal om det
   Det er vigtigt, at I får fortalt omverdenen om jeres nye initiativer, da det fortæller noget om, hvilke værdier I sætter højt i jeres virksomhed – og tro mig, det er lige nøjagtig der, I vinder med den fremtidige generation. Så pral gerne af det, og få medarbejderne til at lade historien vandre. Fortæl gerne, hvordan en mental udluftning har hjulpet på jeres motivation, kommunikation og effektivitet. Min erfaring er, at når virksomheder gør holdning til handling, smitter det positivt af.

Rigtig god arbejdslyst, og skriv meget gerne en kommentar til mig, hvis I har spørgsmål til artiklens indhold eller gerne vil dele nogle erfaringer.

[1] Interview og dialog mellem Torben Haghfelt, professor, dr.med., og Lene Sheila Gjørup, cand.pæd. i psykologi, 14.03.16.

[2] Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

[3] Kilde: Hyberstress, Einar Baldvin Baldursson.

Læs mere om ledelsesudvikling & ledelsessparing her, og håndtering af stress i erhvervslivet her.

Læs også om trivsel på arbejdspladsen her